Mød arkitekt- og ingeniørparret Kasper og Elvira Bergman-Coates og deres to døtre Alea og Nova. Sammen har de valgt at flytte fra by til land for at bygge et mikrohus helt fra bunden. Et resultat af at ville ”downsize” og finde ind til essensen af livet.

Hvad inspirerede jer til bygge og bo småt?
Den gang Kasper og jeg boede i Norge plejede vi at tage på kæresteturer til små og meget primitive hytter, hvor vi brugte de få lyse dagtimer på at hugge brænde og smelte sne til vand. Jeg tror, at det var der romantiseringen om lykken i det simple begyndte at tage form.

Hvilke detaljer og specifikke funktioner besluttede I jer for at huset skulle rumme til jeres familie på fire?
Hemse med udvidelse i form af net i stedet for deciderede børneværelser, og generelt steder og rum i rummene i stedet for værelser med døre, der kan lukkes. Derudover har vi valgt relativt lavt siddende vinduer, hvor børnene kan bruge vindueskarmene til leg. Og så selvfølgelig vores “dansegulv”, som vi kalder det. Et stort areal i midten og kernen af huset.

Vi ser en kæmpe tendens til, at folk er tilbøjelige til at ”downsize”. Hvorfor tror I?
Da landet var lukket ned og mange var lukket inde under pandemien, kom overvejelser omkring værdier og livskvalitet nok mere op til overfladen. En slags påtvunget reflektionstid. Nu begynder vi at se frugten af forandringens vinde.

Jeres gode råd til “small space living”?
Inventering af ens reelle behov. Vi har alle erfaring med at bo, og hvad vi synes har fungeret godt eller ej igennem vores ”boligkarriere”. Det handler om at se på, hvor i hjemmet du bruger din tid og hvorfor. Derefter formgive essensen af din bedste bolig – for kvalitet kan sjældent kombineres med kvantitet.

Fra jeres perspektiv, hvad er der unikt ved Djursland?
Her er ro på, samtidig med at der hersker et sprudlende kulturliv. Demografien er ret spraglet, og så er der et smukt udsyn nærmest hvor end man vender blikket hen.