Hvis den danske forfatter, Anne Mette Kirk, skal vælge sin yndlingsårstid, er det uden tvivl efteråret. For denne årstid er lig med ild i brændeovnen, farverige blade, der dækker skovstierne og mørke morgener uden afbrydelser, hvor hun kan dykke ned i sine manuskripter. Vi satte os ned med Anne Mette for at tale om hendes karriere som succesfuld forfatter og om efteråret, som hun altid glæder sig til.

Med din imponerende baggrund som journalist og presserådgiver, hvad fik dig da til at tage springet som fuldtidsforfatter?
Det føltes aldrig som et valg truffet med hjernen. Mere som et altoverdøvende kald, som jeg ikke kunne ignorere. Igennem alle mine jobs, fra TV2 til mit arbejde som presserådgiver i Kongehuset, har jeg brændt for at fortælle historier og at gøre det på den mest fængslende måde. At skrive romaner forener på en måde, alt jeg elsker og det fylder mig dagligt med rendyrket glæde og begejstring.

Jeg kniber mig i armen hver dag over at dette er mit job, men er også bevidst om, at jeg arbejder hårdt hver eneste dag. At have mange læsere er et privilegium, som jeg aldrig kommer til at tage for givet.

Hvordan anvender du dine arbejdsrelaterede erfaringer i dit forfatterskab?
Min baggrund som journalist er på den ene hånd en gigantisk fordel. Fordi jeg har på rygraden hvordan man researcher, interviewer fagpersoner og overholder deadlines. Men i begyndelsen var min baggrund også en forbandelse. Der er en disciplin og nogle konventioner som journalist, som jeg var nødt til at smide langt væk før jeg kunne finde ind til min egen personlige kreativitet og udtryksform.

I hvilket miljø skriver du bedst?
Jeg bor sammen med min mand, tre børn og vores hund i København, så der er altid lidt vidunderligt kaos i vores lejlighed. Skal jeg virkeligt fordybe mig i mit manuskript, stikker jeg af fra København og slår lejr i vores sommerhus i Nordsjælland, hvor det eneste som distraherer, er alle de bøger i bogreolen, som jeg endnu ikke har fået læst.

Jeg skriver allerbedst i de tidligste morgentimer. Fra fem til syv, når alle andre sover, er min energi nærmest sprudlende.

Hvorfor lige krimigenren?
Jeg begyndte min forfatterkarriere med at skrive spændingsromaner – en genre jeg elsker. Min næste bog 'Dobbeltfejl' er en mere klassisk roman – og hvem ved, om jeg næste gang skriver en tv-serie, en digtsamling eller noget helt tredje? Jeg planlægger ikke ud i fremtiden, men søger konstant nye veje og inspirationer.

Hvordan eller hvornår ved du, når en fortælling er slut?
Det er svært at beskrive, men på et tidspunkt, når jeg har arbejdet uendeligt længe med en tekst, så træder den frem og bliver sin egen. Pludselig har den ikke længere noget med mig at gøre - men er sit eget væsen. Når det sker, så ved jeg, mit arbejde er færdigt.

Hvis, hvad håber du at kommunikere med dine fortællinger?
Hvad læserne tager med sig efter at have læst mine romaner, lader jeg være op til dem. For mig er det at læse en personlig oplevelse, og den vil jeg ikke blande mig i. Jeg håber dog inderligt, at mine fortællinger bliver hos læserne længe efter den sidste sætning. Jeg er utroligt ydmyg og taknemmelig for at mine bøger læses i så stor udstrækning. Det vil jeg aldrig tage for givet.

Hvordan finder du på navnene til dine karakterer?
Inspirationen til mine karakterers navne kommer fra alle vegne. Min familie, venner, kendte personer og andre gange falder jeg bare over et skønt navn i avisen, som jeg instinktivt ved, at jeg må benytte i min roman. Andre gange er det svært at finde det perfekte navn, og så må mine karakterer leve med at skifte navn et par gange. Okay, mange gange!

Hvilken af dine bøger er du mest stolt af?
Sikke svært spørgsmål! Det er lidt som at vælge mellem sine børn. Men okay, hvis jeg virkelig skal, så vil min debutroman 'KNUST' altid have en særlig plads i mit hjerte. Den er skrevet med en begynders begejstring og jernvilje, og jeg er stadig yderst stolt over det endelige resultat.

Hvordan vil du beskrive din skrivestil og æstetik i bøgerne?
“Keep it simple.”

En stærk fortælling behøver ikke at blive pakket ind i alt for mange fine ord og floskler. Jeg forsøger at skære al det overflødige fra, så mine romaner bliver spændende og medrivende. Der er ikke noget værre end en kedelig bog!

Hvilken æstetik praktiserer du i din personlige stil?
Jeg er et ekstremt nysgerrigt menneske, det afspejler sig nok også i min personlige stil. Den ene dag er jeg iført en blomstret vintage kjole og den næste et sort minimalistisk jakkesæt. Denne legesyge tilgang til mode håber jeg aldrig vil stoppe!

De tre bedste ting ved efteråret?
1) At jeg igen skal have sweatre på. Hver dag.
2) At jeg har fødselsdag.
3) Og at jeg kan gemme mig foran sommerhusets pejs og læse stakkevis af nye bøger.

Hvilken beklædningsdel elsker du at have på gennem hele sæsonen?
Efter en lang sommer kan jeg næsten ikke vente med at åbne min garderobe og få fingrene i mine yndlingsjeans. Jeg bruger jeans til alt lige fra feminine bluser til chunky sweatre. Jeans er det tætteste jeg kommer på at bære en uniform. Og jeg er evigt på jagt efter det perfekte par.

Hvilke dufte associerer du med efteråret?
For mig er efterår lig med lange gåture i skoven med vores hund, mens jeg er iført gigantiske sweatre og strikkede halstørklæder. Vi har kaffe med i termokander og vores blikke bliver konstant tryllebundet af træernes farverige blade. Den friske luft har en hel speciel duft, som jeg gerne putter på dåse og gemmer til senere på året.

Hvilke smage associerer du med efteråret?

Siden jeg for mange år tilbage rejste rundt i Costa Rica har jeg elsket kaffe i alle dens afskygninger. Hvert efterår forsøger jeg mig med en eller anden skør græskar- eller skumfidussmag, men fortryder det hver gang. Skal jeg koge efteråret ned til en enkelt smag, så må det være friskbagt æbletærte næsten dækket med flødeskum. Og kaffe. Helt almindelig sort kaffe.

Hvilke lyde associerer du med efteråret?

Sprøde blade som knaser under mine fødder i skoven, ilden som slår gnister i vores pejs og ungerne som brokker sig i haven, fordi deres drage ikke vil lette fra jorden. Men en anden favoritlyd om efteråret er regnvejret som slår næsten melodisk mod vores vinduer.