STUDIEMEDARBEJDER
MINIMUM A/S SØGER STUDIEMEDARBEJDER TIL MARKETING MED FOKUS PÅ FOTOASSISTANCE
Er du selvstændig og god til at tage beslutninger? Hos Minimum og Moves har vi travlt med content produktion og udvikling af vores visuelle univers på tværs af platforme. Derfor søger vi en initiativrig og selvstændig studiemedarbejder til et unikt og spændende studiejob med primær funktion som fotoassistent i marketingafdelingen.
Som fotoassistent kommer du helt tæt på arbejdet bag fotoskydninger og content produktion i samarbejde med vores fotograf. Her udgør du en vigtig rolle som den, der aktivt og naturligt indtager den praktiske rolle, og muliggør at vores fotoskydninger forløber smidigt og problemfrit. Vi har brug for din assistance både før, under og efter skydninger, og du vil derfor blive anset som en vigtig del af hele teamet.
OM DIG:
Vi forestiller os, at du læser på en uddannelse, hvor du har en til flere dage om ugen ledig til at kunne være på Minimum og Moves’ hovedkontor. Det allervigtigste for os er, at du er initiativrig, struktureret og formår at holde det store overblik. Det er ikke et krav, at du har erfaring med foto, men du skal have æstetisk sans og lysten til at sætte dig ind i arbejdet og mekanismerne bag et foto.
DINE OPGAVER:
- Praktiske opgaver i forbindelse med kampagneplanlægning
- Runneropgaver i forbindelse med fotoskydninger
- Klargøring af kollektion til foto
- Assistere fotograf på e-com fotoskydninger og kampagneskydninger
- Organisering og planlægning i forbindelse med e-com skydninger
- Forståelse for foto i forbindelse med at udvælge billeder
- Upload og kontrol af billeder til vores E-commerce platform
VI TILBYDER:
- Gode kollegaer i en ung organisation
- Mulighed for udvikling af dine evner
- Favorable rabatter på vores to brands Moves og Minimum
- Frokostordning
- Timeløn
PRAKTISK:
Antal timer pr. måned: ca. 40 timer på Minimum og Moves’ hovedkontor i Aarhus C med adresse på Balticagade 16. Timerne vil dog svinge fra måned til måned alt afhængig af vores fotokalender. Det forventes at man kan arbejde på kontoret eller på location hele arbejdsdage i tidsrummet 09:00-17:00 (kan variere). Derudover kan der også opstå muligheder for rejsedage inkl. overnatninger ifm. fotoskydninger længere væk fra hovedkontoret.
VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Photographer & Visual Responsible Asbjørn Christensen på asbjorn@minimum.dk eller på +45 40414061.
Send din motivation og dit CV til job@minimum.dk inden d. 6. november 2022.