Økonomi- og IT chef
Minimum A/S søger Økonomi- og IT chef
Minimum A/S søger en økonomi- og IT chef, der motiveres af udvikling af forretningen og for hvem tal er et middel fremfor et mål.
Minimum er et internationalt livsstilsbrand, som er i gang med en spændende transformation. Vi er kommet langt med bæredygtighed og digitalisering og den rette kandidat kan blive en afgørende profil i den videre udvikling af forretningen og en yderligere professionalisering af selskabet.
Du bliver en central del af ledergruppen med ansvarlig for Minimums samlede økonomifunktion, IT og BI sammen med dit team.
Du får ansvaret for at lede og udvikle en kompetent og effektiv økonomifunktion. Arbejdsområdet er bredt, lige fra de daglige hands-on driftsopgaver til generel og strategisk udvikling samt optimering af forretningsgange og processer i virksomheden.
De klassiske kompetencer for en økonomichef er en selvfølge, som regnskab, rapportering, budgettering og likviditetsstyring, men vi vægter højt, at vores kommende kollega ud over dette kan bidrage på særligt 4 hovedområder:
IT udvikling:
Vi er ambitiøse ift. vores forretningsudvikling og meget store dele af denne skal der ”strøm til”. Derfor er et af vores store projekter for den nærmeste fremtid, en helt ny IT struktur omkring et nyt ERP og rejsen starter først her. Der vil de kommende mange år være en kontinuerlig udviklingsrejse.
En dybere IT indsigt er derfor nødvendigt, så man kan stå i spidsen for denne udvikling sammen med relevante eksterne og interne kræfter.
Omdanne data til viden:
Vores BI skal udvikles yderligere og ikke mindst kommunikeres forståeligt til alle dele af organisationen, så de hjælpes til at tage intelligente beslutninger.
Vi er godt i gang, men ambitionerne er højere.
Processer:
Hjælpe de hårdtarbejdende kollegaer til at få mere tid til de ting der giver værdi, f.eks. ved at optimere processer og forretningsgange fremfor at lave rutineopgaver.
Socialt:
Vi er en ung, uformel og humørfyldt organisation, som er drevet af passion, ambition og energi. Det skal du ikke blot kunne se dig selv i, men føle du vil indgå som en naturlig del af.
Vi er ikke kun sammen hver dag fordi vi skal, men også fordi vi har lyst.
Kan du se dig selv i ovenstående og trives i en uformelt og omstillingsparat miljø, med en meget høj grad af uddelegering og frihed, så send dit CV og et par ord om, hvorfor netop du er vores nye kollega. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte CEO Steen Engelbrecht på telefon 5076 1901.