Minimum A/S søger marketingpraktikant til foråret 2024
Vil du prøve kræfter med marketing, sociale medier og kommunikation for en aarhusiansk modevirksomhed i stor udvikling? Og ønsker du et lærerigt praktikforløb med mulighed for at bidrage og anvende viden i praksis? Med opstart i januar 2024 søger vi en topmotiveret marketingpraktikant til vores marketingafdeling på Minimums hovedkontor i Aarhus.
HVEM ER VI?
Minimum er et international modebrand fra 1997, hvor Minimum A/S i dag huser 3 brands – Minimum Female, Minimum Male og Moves. Virksomhedens hovedkvarter er et åbent kontormiljø indrettet i et ældre skibsværft på den industrielle havn i Aarhus. Her har omkring 40 dedikerede medarbejdere deres daglige gang i et uformelt arbejdsmiljø.
HVEM ER DU?
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse og har en stor interesse samt forståelse for marketing og især sociale medier. Derudover har du en naturlig interesse for mode, og du holder dig løbende opdateret på nyeste trends og modetendenser med dit skarpe visuelle øje. Du kan formulere dig grammatisk korrekt på både dansk og engelsk, og du taler begge sprog flydende.
Det allervigtigste for os er dog, at du har et højt gear, er nysgerrig og åben for læring samt at du formår at omsætte idéer til praksis – selvfølgelig med en hjælpende hånd fra dine nye kompetente kolleger. Erfaring med content produktion i form af billeder og video, tekstforfatning og Adobe-pakken er et plus.
DINE PRIMÆRE OPGAVER
• Håndtering og vedligeholdelse af vores influencer netværk
• Sociale medier: content produktion, daglig drift og udvikling
• Tekstforfatning: captions, produktbeskrivelser og koncepter
• Hjælp til eksekvering af events
• Kreative oplæg ifm. eksekvering af aktivitetskalender
• Ad-hoc opgaver i marketingafdelingen
Du får også mulighed for at få indflydelse på afdelingens beslutninger ud fra devisen om, at jo mere du giver af dig selv, jo større indsigt, ansvar og udbytte får du.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Som marketingpraktikant hos os kan du forvente et alsidigt og inspirerende forløb med en stejl læringskurve, hvor du fra start får et stort ansvar og dermed mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Marketing Manager, der samtidig vil fungere som din mentor under hele forløbet. Vi har flere års erfaring med at have praktikanter, og derfor har vi skræddersyet et forløb, hvor du vil opnå dyb indsigt i, hvordan vi arbejder med marketingrelaterede opgaver fra idé til eksekvering. Hos os vil du få specifik erfaring med marketing hos et modebrand, der gør, at du er klædt særligt godt på til en fremtidig karriere i denne spændende branche.
VORES INKLUDERER BL.A.:
• Arbejdscomputer
• Hæve/sænkebord i et åbent kontormiljø
• Frokostordning
• Favorable interne personalerabatter og samarbejdsaftaler
PRAKTISK
Praktikforløbet er ulønnet, og omfanget er typisk 4-6 måneder. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for at du kan prioritere din praktikopgave og din eksamen. Tiltrædelse start januar 2024.
VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Marketing Manager Pernille Overbye på pernille.o@minimum.dk.
ANSØGNING
Hvis du ser dig selv som et match, så send os en ansøgning inklusiv motivation og CV til job@minimum.dk og skriv ”Marketingpraktikant – Minimum” i emnefeltet. Du er velkommen til at vedhæfte et projekt du er stolt af, men det er ikke et krav. Vi afholder samtaler løbende, og sletter opslaget når vi har fundet det rette match – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os meget til at høre fra dig!