Minimum og Moves søger grafikerpraktikant til foråret 2022

Vil du blive klogere på og prøve kræfter med grafisk design, digitalt design og foto for en aarhusiansk modevirksomhed i stor udvikling? Og ønsker du et lærerigt praktikforløb med mulighed for at bidrage og anvende viden i praksis? Med opstart til januar 2022 søger vi en topmotiveret grafikerpraktikant til vores Marketing- og Digitalafdeling på vores hovedkontor i Aarhus.

Som grafikerpraktikant vil du blive en vital del af vores Marketing- og Digitalafdeling og arbejde med blandt andet produktion af billed- og videomateriale og opsætning af billeder og tekst. I din dagligdag vil du arbejde tæt sammen med vores Digitale Designer, der samtidig vil fungere som din mentor under hele forløbet. Dermed vil du få dyb indsigt og praktisk erfaring i det at arbejde med grafisk og digitalt design hos et fashion brand.

Hvem er du?

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse og har en stor interesse for grafisk design. Du en naturlig interesse for mode og du holder dig løbende opdateret på nyeste trends og modetendenser med din skarpe visuelle sans. Desuden har du erfaring med Adobe pakken og lyst til at videreudvikle dine kompetencer inden for dette område.

Det allervigtigste for os er, at du har et højt gear, er åben for udvikling og at du formår at omsætte idéer til praksis – selvfølgelig med en hjælpende hånd fra dine nye kompetente kolleger.

Din profil:

  • Du er engageret og brænder for at gøre en forskel - hver eneste dag
  • Du har interesse for grafisk og digitalt design
  • Du har erfaring med Adobe pakken
  • Du har eventuelt erfaring med at optage video og tage billeder
  • Du har et skarp visuel blik og sans for detaljen
  • Du kan fungere i et team og er ikke bange for at komme med nye idéer eller give udtryk for din mening

Dine arbejdsopgaver:

  • Opsætning af bannere til key accounts
  • Opsætning af content til sociale medier
  • Opsætning af billeder og tekster til salgsmateriale
  • Retouch af packshots
  • Produktion af billed- og video materiale
  • Diverse ad hoc-opgaver i marketing- og digital afdelingen

Du får også mulighed for at få indflydelse på afdelingens strategiske beslutninger ud fra devisen om: jo mere du giver af dig selv, jo større ansvar og udbytte får du.

Hvad får du?

Som praktikant hos os kan du forvente en inspirerende arbejdsplads med en stejl læringskurve, hvor du fra start får et stort ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores Digital Designer, der samtidig vil fungere som din mentor under hele forløbet. Vi har flere års erfaring med at have praktikanter, og derfor har vi skræddersyet et forløb, hvor du vil opnå dyb indsigt i, hvordan vi arbejder med opgaver fra idé til eksekvering. Hos os vil du få specifik erfaring med at arbejde med marketing hos et modebrand, der gør, at du er klædt særligt godt på til en fremtidig karriere i denne branche.

Vores inkluderer bl.a.:

  • Arbejdscomputer
  • Hæve/sænkebord i et åbent kontormiljø
  • Kantine med udvalg af varm og kold mad
  • Favorable personalerabatter

Praktisk

Praktikforløbet er ulønnet, og omfanget er typisk 4-6 måneder. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for at du kan prioritere din praktikopgave og din eksamen. Tiltrædelse start januar 2022.

Ansøgning

For at søge stillingen skal du sende dit CV, en kort beskrivelse af dig selv samt vise et grafisk projekt du er stolt af. Det skal sendes til job@minimum.dk - skriv ”Grafikerpraktikant” i emnefeltet. Samtaler afholdes løbende.