MINIMUM SØGER ACCOUNTING MANAGER/REGNSKABSCHEF

Minimum er en international modevirksomhed, som med mærkerne Minimum og Moves har været en del af den danske modebranche i 25 år i år. Vi er inde i en god udvikling og har de seneste år gennemført en lang række initiativer indenfor bæredygtighed, digitalisering etc. som alle peger frem imod en spændende tid foran os. Organisationen er et meget ungt, dynamisk og engageret team, hvor vi prioriterer fællesskabet, engagementet og viljen til at gøre en forskel både for hinanden og for vores kunder.

Til vores hovedkontor på havnen i Aarhus søger vi en dedikeret, kompetent og social Accounting manager/ regnskabschef til at stå i spidsen for vores økonomiafdeling mm.

JOBBET

Der er tale om en meget central stilling i vores økonomifunktion, hvor du får det overordnede ansvar for vores samlede finansielle styring i en afdeling på 2-4 kollegaer med direkte reference til virksomhedens CEO. Ansvaret omfatter både hele den regnskabsmæssige del samt rapportering og controlling og indeholder for den rette store frihedsgrader og en involvering på tværs af virksomheden. Stillingen er operationel og i hverdagen vil man selv være en væsentlig udførende del af arbejdet i afdelingen.

DE PRIMÆRE OPGAVER/ANSVARSOMRÅDER

  • Udarbejdelse og rapportering af månedsregnskaber og forecast.
  • Operationel deltagelse i bogføring, debitorer, kreditorer, løn, moms mm.
  • Udarbejdelse af kvartalsvis forecast i tæt samarbejde med Salg og Indkøb.
  • Økonomistyring og -analyser.
  • Likviditetsstyring.
  • Løbende optimering af BI.
  • Løbende optimering af administrative processer.
  • Sparring med virksomhedens CEO.

VI FORVENTER AT DU

  • Har erfaring fra lignende stilling – gerne i branchen, men ikke en nødvendighed.
  • Har gode engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt.
  • Du har gode IT-bruger kompetencer og er superbruger af Office samt gerne erfaring med C5 og PowerBI. De sidstnævnte er dog ikke absolut nødvendigt.
  • Sætter en ære i at levere et kvalitetsprodukt fra den samlede afdeling.
  • Er en inkluderende og empatisk leder.

ANSØGNING

Sendes direkte til Minimum A/S på mail job@minimum.dk

ANSØGNINGSFRIST

Hurtigst muligt.