googleads
vi leverer kun til de lande som er nævnt herunder:
den unge mand og havet
Artboard 40
din kurv er tom
x


den unge mand og havet


jakob clausen er, i en alder af 25, allerede en dygtig fiskehandler. han er ejer og leder af en af aarhus’ havns grundpiller, ’clausens fiskehandel’, et firma som har været i familien igennem fem generationer, og en del af byen i 130 år. jakob tager os gennem en dag ved havnen.

de fleste mennesker bruger størstedelen af deres arbejdsdage foran en skærm. for sådanne mennesker er der misundelsesværdig mytologi forbundet med den kunst det er, at lære et håndværk og arbejde med ens hænder. og hvis du elsker at spise og lave mad, er chancen lille for at du finder et bedre job en jakob clausens: fiskehandler på aarhus havn.

han får ikke bare fingrene i de friskeste fisk, du overhovedet kan forestille dig. han tilbereder, fileterer, udstiller, og sælger dem med stolthed til en evigt voksende flok af loyale stamkunder i hans butik. jakob kender de fleste ved fornavn.
 

 

efter et par timer i hans selsskab, står det helt klart, at han i en alder af 25 år, ikke bare er klar til at videreføre og videreudvikle hans familiearv. han har også allerede tilegnet sig alle de fagredskaber, han skal bruge. fra at kræve de bedst mulige varer fra hans leverandører, til hans brede overblik ved auktionerne i jylland, og at mestre og udfordre jargonen, du kun finder ved sjove steder som havnen. han har i sandhed hjemme ved havet. dette i mere end en forstand, for det er også det sted, han bruger størstedelen af hans vågne timer.

”vores arbejdsdag starter kl 3 om morgenen fra mandag til fredag, når fiskene vi købte ved gårsdagens auktion leveres. vi arbejder også om lørdagen. kl.3 om morgenen håndterer og forbereder vi fiskene til kantiner og offentlige institutioner. et par timer senere forlader fire lastbiler med friske råvarer vores butik, for at levere varerne”, forklarer jakob.

”mine kontortider starter kl. 6. det er der vestkystens auktioner starter. jeg er med på dem alle telefonisk: hirtshals, hanstholm, skagen, thyborøn, hvide sande, thorsminde og sidst grenaa. mit første opkald er altid til karl erik fra hirtshals. vi gennemgår dagens auktioner. jeg skal sikre mig, at han kun byder på den friskeste fisk for mig, og at han betaler en retfærdig pris. hvis der er en masse torsk, er prisen lav. hvis der kun er et begrænset antal, foreslår han måske, at jeg venter en dag mere. efter mig og karl erik har lagt på, ringer jeg til birger i hanstholm, og sådan forsætter det et par timer.”
 

 

da jakobs far styrede forretningen, var der 45 fiskehandlere og 200 der skar til. i dag er der fire fiskehandlere og fem til at skære til. tiderne er skiftet. jakobs far og farfar fik skabt et ry for forretningen ind i byen, så det i dag er en veletableret institution, som både lokale og turister kender. folk besøger forretningen, har deres yndlingsfiskehandler og forventer at han, de er flest mænd, husker deres præferencer. en konstant påmindelse om at holde dem på tæerne.

det kræver sit, at lede en forretning som er 130 år gammel med grundlæggende de samme varer dag ud og dag ind, og endda i et moderne marked med masser af konkurrence, velinformerede kunder, eller mangel på samme og digitale muligheder. muligheder som jakob og hans team ikke nødvendigvis er så dybt bekendte med. de bruger et meget begrænset antal minutter foran en skærm på en arbejdsdag. men alligevel, virker det til, at de har formået at knække koden. uden nogen hjælp fra agenturer, eller andre kreative hoveder. men ved blot at bruge den ekstremt lokale jargon, en ordentlig portion arrogance, og det som de har lige ved hånden: fisk, fisk, fisk.

”en dag lavede vi helt tilfældigt en video og lagde den op på facebook” forklarer jakob.”og så stak det bare af. folk kan godt lide den uhøjtidelige tone, vi har her på havnen, og på en eller anden måde har vi formået at kondensere det ned til videoer, vi nu poster ugentligt på vores facebookside. der er ikke en eller anden stor, velovervejet strategi bag det. det er bare os og en ordentlig omgang humor. hernede hjælper de lejlighedsvise bandeord og den konstante latter med at nedbryde nervøsiteten omkring køb og tilberedning af fisk.”
 

 

"clausens fiskehandel" er exceptionel i den forstand, at jakob insisterer på fri adgang til produkterne. i stedet for en traditionel disk og kasse, kan personalet gå rundt omkring et stort isbord, og komme tæt på kunderne på vejen. detrer en løbende kamp med den danske sundhedsstyrelse omkring bordet. men jakob overgiver sig ikke – det er kampen værd.

”jeg vil have at et besøg i vores butik handler om mere end bare at købe fisk. det er også derfor vi inviterer kunder ind til middage, hvor vi tilbereder og forklarer hvad de skal spise hvornår. der er et undervisningselement til det. jeg vil have, at folk skal spise det, der er i sæson, fordi de får et billigere og bedre produkt. hvis vi spiste kulmule, kuller, lyssej og knurhane, ville vi aldrig skulle diskutere bæredygtighed i havene igen”, forklarer han.

”sidste år eksporterede danmark 92% af det fisk vi fangede. vi er omringet af kyst, men spiser kun 8% selv. hovedsageligt rødspætte eller torsk. vi er usandsynligt dårlige til at udnytte det, der er lige foran os.”

jakob ryger som en skorsten, og hans arme er dækkede af tatoveringer. han er i sandhed født og opvokset ved havet. men der er mere til ham end det. han er også en udgivet forfatter. Efter at være fem år undervejs, udgav han en bog i en alder af blot 21 år.

”at skrive er en måde for mig at samle mine tanker, ved at få dem ned på papir. jeg havde skrevet på en gammel skrivemaskine fra tid til anden i fem år. en dag kom alle delene bare sammen, og jeg så pludselig at der lå et plot og gemte sig. så med hjælp fra en ven og min familie, gjorde jeg bogen færdig, og den blev udgivet”, siger han, som var det ingenting. og et eller andet sted, dybt nede, er der måske stadig en journalistdrøm. i mange år troede jakob at journalistik skulle være hans håndværk. og drømmen er måske ikke gemt helt væk. der er bare noget andet i fokus lige nu.
 

 

forretningen tager al hans tid. og der er stadig meget arbejde der skal laves. han vil ikke bare sælge fisk til de lokale. han vil også uddanne dem, og bliver næsten rasende når han taler om misbrugte begreber som ’bæredygtighed’ når det kommer til mad.

”jeg tror ikke rigtig på begreber som ’økologisk’ og ’bæredygtig’ når det kommer til fisk, fordi det ikke giver nogen mening at tale om frisk, naturligt tilvejebragte produkter. supermarkederne kan hoppe med på vognen, men det giver ikke mening for os, at gøre det. en økologisk fisk er en dyrket fisk, fordi du ved præcis, hvad den er blevet fodret. størstedelen af den lækre fangst vi køber hver dag, må ikke mærkes som økologisk, fordi den har levet et frit liv. jeg ved, at kvaliteten på den fisk, jeg sælger, er den allerbedste jeg overhovedet kan få fingrene i, og så forventer folk også at den er økologisk, fordi de ikke er ordentligt informerede. det ender i en diskussion på grund af uvidenhed.”

som vi afslutter interviewet, spørger vi ham tilfældigvis, hvor ofte han selv fisker, og hvad hans største fangst er. hans svar er mildest talt overraskende.

”jeg har aldrig fanget en fisk”, griner han og fortsætter. ”jeg ved godt det lyder skørt. det eneste jeg nogensinde har fanget, er en død hornfisk, fordi jeg havde glemt at hale min fiskestang ind, da vi sejlede fra aarhus til egå marina. en tur på 15 minutter. det er det. det er helt forfærdeligt.” slutter han af, inden han tænder endnu en smøg og åbner en øl. selvom det kun er middag, er han klar til en pause, og så en lur, inden han skal tidligt op igen i morgen, for at fortsætte arbejdet. endnu et stort læs frisk fisk ankommer om mindre end 14 timer. det er tid til hvile.