googleads
vi leverer kun til de lande som er nævnt herunder:
bag om aw18
moves stories
x
 

fokus på detaljen

 

vores efterårskollektion er officielt landet i butikkerne. med et farvespekter der spænder fra de klare til mere brændte toner, nye silhuetter, masser af print og et fokus på detaljen, har kollektionen masser at byde på. følg med her i en ’behind-the-scenes’.

 

   
 

et bredt farvespekter

 
kampagne-billederne blev skudt i naturreservatet mols bjerge i østjylland. et landskab der er vildt og altid under påvirkning af vind og vejr. da kollektionen var færdigtegnet, blev det klart, at stedet var den perfekte setting. varme og jordnære toner sætter scenen og efterlader samtidig plads udskejelser.
 
bag kollektionen står vores egen, talentfulde designer ditte bossen. hun beskriver, hvordan hun finder stor inspiration i gamle vintage-butikker, og hvordan rejsen fra de allerførste idéer til den endelige produktion kun tager en måned. ofte starter processen med en inspirationstur til udlandet. en tur gennem brick lane i london er sommetider alt, det tager. eller et hurtigt indblik i medierne: hvad er oppe i øjeblikket, hvad er hypet? tilbage i aarhus på hovedkvarteret i hendes design-cave begynder hun på meget old-school vis langsomt at tegne skitser i hånden. der klippe-klistres og laves collager.

 
 
 

stor diversitet
 

til denne sæson var der masser af inspiration at hente: et mix af college-inspirerede tee’s og sweats i samspil med et velour-suit og en ternet kjole. det seje sportssquad versus nørderne. polkaprikker og print. et legende og kompromisløst mix af to universer, der alt sammen giver stærke assosiationer til både 70’erne og den populære netflix-serie stranger things, der tager udgangspunkt i 80’erne. alt sammen under navnet retro academy, der er et af to temaer for denne kollektion.
 

gør dit outfit ekstra interessant ved at
mikse forskellige print og farver

 
som et modstykke findes temaet wild country. det er ude at være inde, og i stedet er der sket et skift mod det mere vilde og frie udendørsliv. styles er inspireret af hiking - et skridt væk fra den voksende digitale verden. det komfortable er en forudsætning, ligesom man skal være til stede og i et med naturen.
 
 

 

stort er det nye sort

 
stort er det nye sort, og det handler om at følge med. dette efterår skal der tænkes stort i forhold til form, farve og mønstre. man skal udfordre sig selv, sætte nye grænser og turde mixe det uoplagte. dét er essensen af moves, og denne kollektion er ingen undtagelse.